Skoleligaen Håndbold er et tilbud til skoler med fokus på håndbold (fx valghold eller linje). Skoleligaen henvender sig primært til grundskoler, 10. klasser og efterskoler, men øvrige skoler kan også deltage, hvis aldersgruppen og turneringsreglementet overholdes.
Turnering er for piger og drenge årgang 2006-2008 og hver skole kan sagtens deltage med flere hold. Det er dog tilladt at benytte 3 registrerede spillere pr. hold pr. kamp fra årgang 2005, såfremt disse følger holdets skoleforløb.
Der dannes puljer ud fra geografisk hensyn og som udgangspunkt spilles der kampe ved stævnedage. Årets turnering afsluttes med Final-4 stævne til april eller maj 2023.
Skoleligaen tilbydes til flere niveauer:
Skoleliga 1 | Skoleliga 2 |
Pris for deltagelse er 1200,- kr. + moms pr. hold. Prisen dækker turneringsadministration, dommerudgifter ved finaler, præmier m.m. Efterfølgende udsendes faktura.
Tilmeld nedenfor eller læs eventuelt mere i menuen til venstre.
Skole DM afvikles for 5.-9. årgang. Der dystes i 6 forskellige discipliner på årgangene.
For at deltage i Skole DM skal skolen være medlem af en af Dansk Skoleidræts kredse.
De lokale kredsforeninger udbyder og afvikler indledende kredsstævner, hvorefter kredsvinderne samles til DM.
Skoleligaerne er et tilbud til skoler med fodbold- eller håndboldlinje, hvor det er et væsentligt omdrejningspunkt for elevernes hverdag. Grundskoler, 10. kl.-ordninger, efterskoler, gymnasier, handelsskoler, Team Danmarkskoler og tekniske skoler kan deltage i turneringen.
Klassedysten er et gratis tilbud til alle skoleklasser i Danmark. Jeres klasse skal samarbejde, bevæge jer og have det sjovt mens I konkurrerer på jeres egen skole.